Soft Flow Yoga

HVOR: Ny og spændende lokation kommer

HVORNÅR: Nye tider på vej

VARIGHED: 90 minutter (inklusiv afspænding)

UNDERVISER: Bettina Cortsen

Til Soft Flow Yoga arbejder vi blidt med krop, sind og ånd.

Holdet er for alle og specielt for dem der trænger til at få ro i krop og sind, dem der gerne vil røre kroppen, men måske er udfordret i bevægeapparatet, eller dem der bare nyder fordybelse og den blide lidt langsommere bevægelse.

Øvelserne vil være blide eventuelt støttede Hatha Stillinger, krydret med små flows- eller langsom bevidst bevægelse.

Halvanden times yoga hvor vi starter med en kort meditation til at ”lande i lokalet” og indstille krop og sind på at nu skal vi arbejde med yoga.

Gennem den blide bevidste bevægelse i de forskellige stillinger møder vi kroppen der hvor den er og arbejder blidt med forskellige områder i kroppen. Åndedrættet understøtter bevægelserne og hjælper bevidstheden med at blive i øvelserne og i kroppen.

Vi afslutter med en lidt længere afspænding der giver kroppen mulighed for at absorbere øvelserne samtidig med at sindet afspændes.


Forløb i Zen-Hytten (Soft Flow Yoga)

HVOR: Zen-hytten i Brøndby

HVORNÅR: Tirsdage kl. 17.30 - næste forløb annonceres under “Aktuelle begivenheder”

VARIGHED: 8 x 90 minutter (inklusiv afspænding)

UNDERVISER: Bettina Cortsen

Gå dybere i Soft Flow Yogaen gennem et kærligt forløb i Zen-hytten i Brøndby.

Har du brug for “den faste aftale” i kalenderen for at komme afsted til yoga, ønsker du at være unikke rammer der emmer af ro, nærvær og fordybelse og elsker du den magi der skabes i et rum når mennesker er tæt sammen, så er Yoga i Zen-hytten lige noget for dig.

De små forløb rettes mod deltagerne, deres niveau og behov, så er du ny til Yoga er der også plads til dig.

Du vil blive guidet igennem en lille meditation så sindet bliver indstillet og klar til at vende opmærksomheden ind til dig selv. Derefter guides du blidt og kærligt igennem de forskellige øvelser, stillinger og flows så kroppen bliver blødgjort, bevæget og smidiggjort til større velvære for dig. Til sidst guides du igennem en skøn afspænding baseret på YogaNidra'ens principper, så dit hovedet kan give slip og du bliver fyldt op med ny energi. Jeg glæder mig til at tage imod dig.


Mindful Flow Yoga

HVOR: Ny og spændende lokation kommer

HVORNÅR: Nye tider på vej

VARIGHED: 90 minutter (inklusiv afspænding)

UNDERVISER: Bettina Cortsen

Til Mindful Flow Yoga arbejder vi med krop, sind og åndedræt.

Alle kan deltage, ny som erfaren, ung som gammel. Stillingerne guides grundigt og der gives alternativer i så mange af stillingerne som muligt så du understøttes på din rejse.

Øvelserne vil være velkendte Hatha stillinger krydret med bevægelse eller små flows, der sammen med åndedrættet er med til at arbejde dig dybere ned i stillingerne, i kroppen og slippe tankerne.

Halvanden times yoga hvor vi starter med en kort meditation til at ”lande i lokalet” og indstille krop og sind på at nu skal vi arbejde med yoga.

Gennem de forskellige Hatha yoga stillinger og flows arbejdes kroppen godt igennem. Åndedrættet understøtter bevægelserne og hjælper bevidstheden med at blive i øvelserne og i kroppen.

Vi afslutter med en blid afspænding der giver kroppen tid og ro til at absorbere øvelserne.


OnLive Yoga (Mindful Flow Yoga)

HVOR: Hjemme i din stue

HVORNÅR: Hver mandag kl. 8:30-10

VARIGHED: 90 minutter (inklusiv afspænding)

UNDERVISER: Bettina Cortsen

Mindful Flow Yoga tilbydes også OnLive - du dermed dele yogaens essens med mig live hver mandag hjemmefra - vi ser hinanden på trods af afstanden og deler denne stille stund.

OnLive yoga er en unik mulighed for dig at dele oplevelserne og følelserne som de opstår hjemmefra din egen stue - en følelse af “intimt” samvær selvom vi dyrker Yoga hver for sig.

OnLive yoga bygger på, at det jeg har brug for, er der også andre der har brug for - Vi er ikke alene - vi er sammen.


Soft & Still Yoga

HVOR: Ny og spændende lokation kommer

HVORNÅR: Nye tider på vej

VARIGHED: 90 minutter (inklusiv afspænding)

UNDERVISER: Vibeke

Soft & Still Yoga er en dyb og rolig yogaform, hvor der mixes med forskellige blide stilarter. Du vil møde et mix af rolig Hatha,

Restorativ og nærende Facia (bindevæv) stræk. Der vil være fokus på små bevægelser, stræk, dyb ro og dit åndedræt. Hver time er unik. Ingen klasser er ens.

Du vil opleve at få mere ro og balance i krop, sind og ånd med yogaøvelserne, mini-meditationer og pranayamasøvelser (åndedræt).

Vi arbejder roligt med forskellige øvelser, der aktiverer og beroliger nervesystemet og giver ro, overskud, frigør spændinger og øger koncentrationsevnen og øger dit velvære.

Soft & Still Yoga er godt og nærende, når du føler, at du har brug for en pause fra hverdagen, eller bare har lyst til at forkæle dig selv.


Bliv en del af CortZens yogaunivers